Efter at vi er kommet til Peru er vi blevet involveret i juleprojektet Let´s make a child smile at X-mas. Projektet går kort og godt ud på at indsamle penge til fattige børn på landet i Peru. En gang om året tager man så ud og spreder juleglæde hos nogle lokale samfund.
I år havde vi indsamlet omkring 4000 usd og tog 13/12 ud til nogle lokale samfund ca. 3 timers kørsel fra Cusco i 4200 meters højde. Det er et sted hvor solen er ualmindelig skarp og der en en bidende kulde når solen er væk.
Projektet udvikler sig fra år til år - i 2009 havde vi både varmt undertøj, varmt kakao og julebrød, tandlæger, læger og medicin med ud til samfundene. Der var ikke farbar vej hele vejen, så vi måtte gå det sidste stykke med udstyret.
Vi havde en rigtig god dag og lærte en masse. Vi håber også på at vi fik spredt noget juleglæde hos børnene. Der blev ca. 500 usd til overs som skal bruges på et nyt projekt til marts hvor der vil blive sendt læger og tandlægere ud til andre fjerntliggende samfund.
Rigtig glædelig jul til alle
Ingen kommentarer:
Send en kommentar